20 strategier du kan bruge til at regulere dit nervesystem og få ro i krop og sind

Psykologen i Øret

Hvad gør du, når du føler dig stresset og urolig? Hvis du har haft en travl dag eller er overvældet af for mange gøremål? Griber du efter et glas rødvin eller sociale medier for at dulme nerverne? Vrisser du af din partner? Eller formår du at regulere dit nervesystem og få ro i krop og sind med strategier, der både hjælper dig her og nu, men også skaber ro på sigt?

Her giver jeg dig en oversigt over 20 strategier. De kan bringe dig i retning af ro med det samme. Men har også en gavnlig effekt over tid. Læs (eller lyt) herunder.

Sidder du fast i stress? Lær at regulere dit nervesystem

Når dit nervesystem befinder sig i en stresstilstand, smitter det af på både kroppen og sindet. Uro i kroppen, hjertebanken, spændinger og tanker, der myldrer rundt, vil være typiske tegn. De fleste oplever at være stressede af og til, og det er naturligt og sundt. Vi bliver robuste af at tackle tilpas store udfordringer.

Stress gennem længere tid kan dog gå ud over både dit fysiske og psykologiske helbred. Dit nervesystem kan komme i en tilstand, hvor det bliver svært at finde tilbage i en god regulering. Det kan give en oplevelse af at “sidde fast” i stress og uro.

Her kan du lære om regulering af nervesystemet, og om hvordan du kan regulere nervesystemet tilbage i ro, når du oplever stress.

Lyt til podcastepisoden eller læs indlægget herunder.

---

---

Nervesystemet er et centralt system, der regulerer både din krop og dit sind

Hvorfor er det egentlig vigtigt at kunne regulere nervesystemet? Nervesystemet er et centralt system i kroppen, der regulerer både din fysiologi (kroppen) og psykologi (sindet). Det vil sige, at hvis du gerne vil hjælpe kroppen og sindet tilbage i balance, så er nervesystemet en nøgle til begge dele.

Nervesystemet er bygget til at regulere sig selv. I dagligdagen gør vi ting, der hjælper nervesystemet med at regulere, helt uden at tænke over det. Måske kan du se, at du allerede gør mange af de ting, jeg nævner på listen længere nede. Måske endda uden at have tænkt videre over, at det er noget, der hjælper dit nervesystem.

Nogle gange har vi dog brug for at gøre noget ekstra for at hjælpe nervesystemet tilbage i balance. Hvordan føles det, når nervesystemet har brug for at blive reguleret?

Det kan fx. være, når du

• Er stresset
• Er vred og har svært ved at styre det
• Føler dig overvældet
• Oplever en følelse af panik
• Ikke kan rumme en oplevelse
• Oplever at klappen går ned, og du ikke kan tænke klart
• Får et chok
• Oplever frygt og angst
• Lukker af for andre eller for følelser på en usund måde
• Skal præstere noget, der gør dig meget nervøs

Ovenstående er eksempler på forskellige situationer, hvor du kan have brug for at regulere din tilstand tilbage til et sted med mere ro i krop og sind. Her har jeg dog primært fokus på stress.

Det er min erfaring, at for at vi kan blive gode til at håndtere stress, og også komme os over langvarig stress, er der ikke blot én, men en række specifikke typer af reguleringsstrategier, vi skal mestre for at finde ro og kunne trives. De strategier lærer jeg fra mig på en systematisk måde over 8 uger i forløbet RO. I dette indlæg fortæller jeg mere overordnet om de forskellige strategier.

Læs mere om RO her.

Når der er trykket på den røde knap i nervesystemet, og den sidder fast

Helt overordnet kan man sige, at der kan være trykket på

• Den grønne knap i nervesystemet (en åben og rolig tilstand, hvor du oplever at være i balance og at være tryg).
• Eller den røde knap hvor stressresponsen er aktiveret, og du føler dig utryg og gør dig klar at håndtere en trussel (en tilstand af at være i alarmberedskab).

I dette indlæg er der fokus på regulering af nervesystemet og på praktiske strategier, men her kan du lære mere om, hvordan nervesystemet er indrettet.

Det er naturligt at svinge mellem ro og stress. Mellem at være på vagt og tackle udfordringer i løbet af dagen. Det er du designet til. Problemet opstår, når du er i alarmberedskab for ofte og for længe. Det svarer til, at den røde knap i nervesystemet sidder fast. De teknikker du lærer her kan hjælpe dig til at finde ro og komme tilbage i en balanceret tilstand, når krop og sind ikke automatisk regulerer sig selv.

Hvad der sker, når du kommer udenfor dit tolerancevindue?

En anden måde at beskrive regulering af nervesystemet er ved at beskrive regulering af nervesystemet som at komme tilbage i dit tolerancevindue. Tolerancevinduet er et begreb, der oprindeligt blev skabt af den amerikanske psykiater Dan Siegel. Når du er indenfor dit tolerancevindue, så er du stresset i en grad, så du kan fungere optimalt. Hvis den grad af stress, du oplever, overstiger din evne til at regulere dit nervesystem, ryger du ud af dit tolerancevindue.

På billedet herunder kan du se, hvordan du kan opleve både det, der kaldes hyperarousal og hypoarousal, som begge er tilstande, hvor nervesystemet er overaktiveret, men i forskellige retninger.

• Hyperarousal er, når du føler dig i alarmberedskab og klar til kamp eller flugt. Du kan opleve intense følelser og fysiske fornemmelser, frygt, vrede, manglende søvn, hjertebanken og anspændte muskler. Du vil typisk være fokuseret på trusler og på handling.
• Hypoarousal er en endnu højere grad af stress, men kan på overfladen ligne r. Her lukker nervesystemet og kroppen ned for at blive ubevægelig og for at spare på energien. Her kan du have en følelse af ikke at være til stede, ikke at kunne mærke dig selv, at du ikke kan tænke klart og symptomer vi normalt ville forbinde med depression.

Når du befinder dig udenfor dit tolerancevindue, skaber det en ond cirkel af stress, der avler mere stress. Dine håndteringsstrategier bliver mere kortsigtede og vil være præget af:

• Frygt og at du opfatter dine omgivelser som en trussel, selvom der ikke er nogen trussel.
• At dine beslutninger bliver kortsigtede, fordi du mangler evne til perspektiv og overblik.
• Du handler på impulser og mangler evnen til at regulere dine følelser.
• Du mangler empati, fordi din stresstilstand aktiverer selvbeskyttende overlevelsesmekanismer.

Som du kan se, så handler regulering af nervesystemet om at komme tilbage til dit tolerancevindue. Her kan du genfinde din evne til nærvær, empati, perspektiv og kontakt med dig selv og verden omkring dig.

Din tilstand i nervesystemet smitter af på dine tanker

Når vi er stressede, oplever vi ofte, at sindet er fyldt med uro. Tankerne myldrer rundt og vil ikke stoppe. Den måde du tænker på afspejler tilstanden i dit nervesystem. Når du er stresset, vil det komme til udtryk i dine tanker.

Det kan være fristende at forsøge at styre tankerne eller få tankerne væk. Eller måske forsøge at spekulere dig ud af stress, men det vil som regel skabe endnu mere stress og endnu flere tanker. I stedet vil det mest effektive ofte være at få kontakt til kroppen og regulere nervesystemet via kroppen. Efterhånden som nervesystemet opfatter tegn på tryghed (som fx. en rolig vejrtrækning), vil kroppen falde til ro, og det vil til gengæld skabe mere ro i sindet.

Du kan bruge teknikkerne, hvad end du oplever hverdags-stress, kritisk stress eller har oplevet et stresskollaps

Der er stor forskel på hverdagsstress og så en voldsom overbelastning, der ender i et stresskollaps. Teknikkerne jeg nævner herunder, kan bruges uanset hvilken grad af stress, du oplever. Mærk selv efter og find frem til, hvad der virker bedst for dig ved at prøve dig frem. Her giver jeg en kort oversigt over, hvad der typisk er behov for, alt efter hvilken grad af stress, du oplever.

Naturlig stress i hverdagen

Vi bliver alle belastede i perioder. Sådan er livet, og det er naturligt at være stresset og presset af og til. Når vi er midlertidigt stressede, kan vi opleve søvnbesvær, muskelspændinger, fysiske symptomer og uro. Her er der måske blot brug for, at du tager en pause, går en tur, prioriterer din søvn og får et overblik over dine gøremål, så du kan sortere i dem.

Kritisk stress og udmattelse

Hvis du er belastet for længe og for meget, vil du over tid risikere at bevæge dig ind i et mere kritisk stressniveau. Du oplever måske, at søvnen generelt er dårlig, at din hukommelse ikke fungerer, som den plejer, smerter, træthed og kort lunte. Du er overbelastet og har brug for at stoppe op, og sandsynligvis skal du gøre noget aktivt for at hjælpe krop og sind tilbage i balance.

Stresskollaps

Efter lang tids stress og stor overbelastning vil krop og hjerne til sidst “hjælpe dig” ved at lukke ned. Det er en ubehagelig oplevelse, men det en hensigtsmæssig mekanisme, da vi ellers bare ville fortsætte. Hvilket ville resultere i en endnu større og farlig overbelastning. Ved et stresskollaps kan du opleve ting som angstanfald, følelsesmæssige sammenbrud, blackout, besvimelse, voldsomme fysiske symptomer eller forskellige sygdomme.

Obs! Det er vigtigt, du ikke stiller krav til dig selv i de første uger efter et stresskollaps. Omvendt kan der være mange bekymringer og stor uro i sindet, og her kan øvelser, der giver nærvær og afstand til tanker være hjælpsomme. Krop og sind har ikke ret mange ressourcer, så milde og beroligende teknikker er bedst.

Særligt om angst, traumer og depression

Lige et par ord om angst, traumer, chok og depression. Nogle gange kan dit nervesystem sidde fast i en tilstand, hvor du er ude af god regulering, men måske opleves det ikke som stress. Det er værd at vide, at hvis du oplever et meget højt niveau af angst, depression eller du har fået et chok eller et traume, kan du opleve, at du er i en tilstand, der ikke er præget af uro men nærmere af at være “lukket ned”.

Depression er et vidt begreb og kan komme til udtryk på mange måder. Umiddelbart skulle man ikke tro, at depression betyder stor aktivitet og uro i nervesystemet, men rent fysiologisk har mennesker med depression dog et tårnhøjt stressniveau med forhøjet kortisol i kroppen. Derfor kan depression i nogle tilfælde ses som “stress med låg på”.

Længere oppe beskriver jeg tilstanden af stress som hyperarousal (overaktivering) og tilstanden ved depression eller efter et traume som hypoarousal (underaktivering). Det er værd at være opmærksom på, at det kan være lidt forskelligt, hvad der skal til for at komme tilbage til god regulering alt efter, hvilken tilstand du er i.

Stærk uro i krop og sind vil typisk kræve øvelser, der beroliger kroppen som fx. en åndedrætsøvelse. Hvis du mangler energi og føler dig lukket, så kan det være, du har brug for at vække og aktivere nervesystemet. Det kan være fx. bevægelse, beroligende berøring eller bare tæer på jorden, der skaber jordforbindelse og som kan åbne nervesystemet. Igen – det er forskelligt, hvad der virker for hvem.

Faldgruben med kortsigtede reguleringstrategier

Vi mennesker handler som regel ret kortsigtet. Hvis vi er stressede og har det dårligt, og hvis vi finder noget, der kan hjælpe os med det samme, så bruger vi det. Du har uden tvivl også konstateret, at ikke alle strategier er lige gode. Vi kommer alle til at gøre ting i forsøget på at finde ro, der måske dulmer stress og følelser på kort sigt, men som blot udskyder problemet og skaber flere problemer på sigt.

Her er eksempler på ting, der giver kortvarig ro, men som kan have skadelige konsekvenser på sigt:

• Du tager et glas vin hver eftermiddag for at finde ro efter en hektisk arbejdsdag.
• Når du bliver vred på din partner, trækker du dig altid og sætter Netflix på.
• Du træner så hårdt og længe, at du bliver for udmattet og mere stresset over tid.
• Du drukner stress og følelser i mad.
• Du bekæmper stress med stress og bliver endnu mere hektisk og travl.
• Du isolerer dig i stedet for at række ud, når du har det svært. Det virker nemmere på kort sigt, men giver dig mistrivsel og ensomhed på sigt.
• Når du føler dig urolig og rastløs, tjekker du altid sociale medier, som giver dig kortvarig adspredelse, men en følelse af uro og utilstrækkelighed på sigt.
• Du bruger medicin eller andre stimulanser til at slappe af, som er vanedannende og på sigt skaber mere uro
• Du har en kort lunte og langer ud efter andre, når du er stresset. Det giver kortvarigt afløb for frustrationer, men skader dine relationer og giver dig skyldfølelse.
• Du undgår alle situationer, hvor du bliver stresset og bange, men det resulterer i mangel på mening og livskvalitet i længden, når du ikke bliver udfordret.

Ovenstående kortsigtede reguleringsstrategier er ting, vi alle kan komme til at gøre til tider. Problemet opstår, når det bliver et mønster, der over tid får dig længere og længere væk fra din ro. Målet er at vænne os til at bruge gode reguleringstrategier, der i stedet hjælper os i retning af gode relationer, ro og trivsel over tid.

De tre porte til ro og regulering i nervesystemet

Herunder fortæller jeg dig om 20 forskellige strategier til regulering af nervesystemet. Det giver dig en oversigt over de forskellige strategier. Overordnet set arbejder jeg med 3 porte til ro og regulering af nervesystemet:

Kroppen og sanserne som vej til ro i sindet

Når du regulerer kroppen og nervesystemet direkte via kropsbaserede og sansebaserede øvelser, kommunikerer du direkte med de dele af hjernen, der ikke forstår ord, men som forstår bevægelser, åndedrætsmønstre, tonefald og berøring. Det kan være fx. åndedrætsøvelser, dans, andre former for bevægelse, massage eller endda kost.

Tankerne som vej til indre ro

Tanker kan skabe enorme mængder af indre stress, også selvom vores ydre omgivelser ikke umiddelbart er stressende. Frygtbaserede- og selvkritiske tanker og et sind, der flakker rundt, giver uro i sind og krop. Når vi arbejder direkte med tankerne, arbejder vi både med indholdet af vores tanker – altså hvad vi tænker – og vores forhold til tankerne – altså hvordan vi forholder os til vores egen tænkning, og om vi fx. automatisk tror på vores tanker.

Regulering af følelser og regulering i relationer

Dét at kunne mærke og acceptere forskellige følelser er en vigtig og ofte overset evne, når det kommer til håndtering af stress. Følelser som vrede, skam og frygt spiller ofte en stor rolle, når det kommer til stress. Mange af os har brug for at lære, at blive bedre til at håndtere følelser både alene og i relationer. En anden vigtig vej til ro er samregulering. Vi er dybt sociale væsner, og vi har brug for tryg social kontakt for at kunne trives via fx. samtale, berøring eller ganske enkelt fysisk samvær med andre mennesker.

Nøgleordet i god regulering er at aktivere “forbindelsesmønstre”

Man kunne tro, at regulering af nervesystemet først og fremmest handler om at skabe ro, men nøgleordet er først og fremmest forbindelse. Som Deb Dana skriver i bogen “Anchored – How to Befriend Your Nervous System Using Polyvagal Theory”, så vækker stress og alarmberedskab patterns of protection (beskyttelsesmønstre), hvor tryghed fremmer patterns of connection (forbindelsesmønstre).

Nå vi er stressede og utrygge, mister vi hurtigt forbindelsen til os selv og andre. Du kan regulere dit nervesystem og bevæge dig i retning af tryghed og ro ved at praktisere forbindelse på forskellige måder:

• Forbindelse med kroppen og åndedrættet
• Forbindelse mellem krop og sind
• Forbindelse mellem tanker og følelser
• Forbindelse med andre
• Forbindelse til dine følelser
• Forbindelse til jorden og naturen naturen
• Forbindelse til dine sanser og dine omgivelser
• Forbindelse til noget større end dig selv

God og holdbar regulering af nervesystemet handler om at bevare eller genetablere forbindelsen, når du er stresset. Så du ikke flygter fra dig selv, flygter fra situationer eller isolerer dig. Det kommer vi nemt til, og det er vigtigt at kunne genkende dine dårlige mønstre og aktivt vælge sunde strategier, så du kan få den ro og trivsel, du fortjener.

20 strategier, der hjælper dig med at regulere nervesystemet

Nedenstående er en oversigt og ikke en grundig beskrivelse af hver strategi. Dyk ned i listen, og mærk efter, hvad der umiddelbart taler til dig og begynd der. Jævnlig brug af en enkel af nedenstående strategier vil være nok til at gøre en forskel.

#1 Åndedrættet

Åndedrætsøvelser, hvor du trækker vejret langsomt og rytmisk, kan hjælpe dig med at regulere dit nervesystem. Når vi er stressede, har vi en tendens til at hive vejret ind og have korte udåndinger. Når du fokuserer på dit åndedræt og evt. gør dit åndedræt langsomt med fokus på udåndingen, fortæller du kroppen, at den kan slappe af.

#2 Beroligende berøring og kropsbehandlinger

Berøring kan give dig en følelse af tryghed og velvære. De ældre dele af dit nervesystem og din hjerne forstår ikke ord, og derfor kan du ikke altid tale eller tænke dig selv til ro. Tryg berøring er derimod en måde hvorpå, du kan kommunikere direkte med dit nervesystem. Det kan være at stryge blidt på huden, et kram fra en anden, massage eller anden berøring, du oplever som tryg og behagelig.

Kropsbehandlinger af forskellig art kan berolige nervesystemet, fordi der her arbejdes direkte med kroppen. Det er forskelligt, hvad der virker for hvem. Det afhænger også af den enkelte behandlers erfaring med stress og med at hjælpe nervesystemet tilbage i ro.

#3 Samregulering – find ro sammen med andre

Dit nervesystem er grundlæggende socialt, og livet igennem reguleres vores tilstand i krop og sind i samspil med andre. Du kan blive stresset af konfliktfyldte relationer og et utrygt arbejdsmiljø, men du kan falde til ro i andres nærvær. Tryg kontakt med andre stabiliserer nervesystemet.

Du er simpelthen designet til at være tæt på andre mennesker, du er tryg ved. Det kan være samtale, berøring, øjenkontakt eller endda bare at være i samme rum med eller tænke på én, du har en god og tryg kontakt med.

#4 Nynnen eller sang

At nynne eller synge enten alene eller sammen med andre stimulerer din vagusnerve, som til gengæld fortæller dit nervesystem, at du er tryg og kan falde til ro. Beroligende musik og lyde er generelt en god måde at kommunikere med nervesystemet på. Sang og nynnen bevirker desuden, at du trækker vejret dybere, og hvis du synger med andre, er det en optimal form for samregulering.

#5 Dans eller anden bevægelse som yoga, qi gong eller tai chi

Alle former for bevægelse, hvor du er bevidst til stede i kroppen er gode som regulering af nervesystemet. Bevægelse fremmer kontakten mellem krop og sind. Især dans og anden spontan, rytmisk bevægelse kan være godt. Det giver dig mulighed for at mærke kroppen indefra.

Bevægelsesformer som qi gong, tai chi og yoga er gode, hvis du oplever et højt stressniveau, da de afspænder muskler og nervesystem. De består af rolige bevægelser, fordyber åndedrættet og har et stort fokus på nærvær og kropsbevidsthed.

#6 Meditation

Der findes mange typer af meditation, men overordnet set, er meditation en fantastisk måde at stilne sindet på og dermed skabe ro i krop og sind. I mindfulnessbaserede øvelser og meditationer vil du træne din evne til fokuseret opmærksomhed og til at vende tilbage til nu’et igen og igen. Meditation er enkelt, men det svære er som regel at holde fast i en praksis over tid. Få tips til at holde fast i en stabil meditationspraksis her.

#7 Mindfulnessbaserede øvelser og nærværsøvelser

Hvis du har intens uro i krop og sind, kan en klassisk siddende mindfulnessmeditation med lukkede øjnen måske være for svær. Her kan mere aktive former for nærvær som fx. en åndedrætsøvelse eller en langsom gåtur virke bedre. Mindfulness eller nærvær, er en måde at være på, du kan putte ind i alle dine dagligdags aktiviteter lige fra håndarbejde, når du taler med en veninde eller når du står i kø i supermarkedet.

#8 Compassionfokuserede øvelser og indre venlighed

Når vi er stressede, bliver vi ofte hårde ved os selv. Vi kritiserer os selv og isolerer os. Compassion (medfølelse) overfor dig selv og indre venlighed vil give dig ro. Det handler om at tale venligt til dig selv og tænke opbakkende tanker. Det handler også om, at række ud efter hjælp og minde dig selv om at du ikke er alene.

Når du møder dig selv med compassion, skaber du indre tryghed. Det vil skabe ro i dit nervesystem. Flere nyere terapeutiske metoder som fx. mindful self compassion har indre venlighed som central forandringsmekanisme.

#9 Naturbaserede øvelser

Dit nervesystem er skabt til at bevæge sig og også opholde sig i naturen. Det at gå en tur eller blot opholde dig i naturen er noget af det bedste, du kan gøre for at regulere dit nervesystem. Ved at være nærværende i naturen ved fx. at lytte til fugle og kigge på træer eller ud over vandet, vækker du dine sanser og hele systemet falder til ro.

#10 Nydelse med sanserne

En anden måde at aktivere sanserne på er ved at nyde noget aktivt. Det kan være en kop te, et stykke chokolade eller fx. et stykke musik. Det at nyde noget bevidst og ektra længe kaldes savouring. Når du nyder noget, skaber det nærvær, og dit nervesystem sender tryghedssignaler til hjernen, der får krop og sind til at falde til ro.

#11 Koldtvandseksponering

Når du bader i koldt vand, hvad end det er under den kolde bruser eller i sø, fjord, eller hav, kan det have en gavnlig virkning på din fysiologi og dit nervesystem. Forskning peger på, at både kulde og varme er sundt. Mange oplever, at vinterbadning gør godt for både krop og sind.

#12 Skriv dine tanker ned og andre defusionsøvelser

Noget så enkelt som at skrive dine tanker og følelser ned kan bringe dig ro i krop og sind. Hvis du har uro i sindet, kan det at skrive tankerne ned på papir hjælpe. Forskning peger på, at du også rent fysisk bliver mindre stresset, og får et bedre immunforsvar af at skrive jævnligt.

Det at skrive dine tanker ned og kigge på dem udefra er et eksempel på defusion – at få tilpas god afstand til dine tanker. Der findes mange typer af defusionsøvelser. De har alle det til fælles, at de hjælper dig med ikke at lade dig rive med af automatiske tanker.

#13 Afspændinger, hypnoser og visulaseringer

Mange har glæde af afslappende øvelser som afspændinger (hvor du systematisk afspænder musklerne), hypnoser (hvor du bringes i en let trance) og visualiseringer (hvor du bruger din forestillingsevne til at forestille dig noget behageligt og afslappende.

#14 Brug dine hænder til noget kreativt eller praktisk

Det kan give ro i sindet at bruge dine hænder til noget, hvad end det er at lave mad, strikke, lave havearbejde eller noget andet praktisk eller kreativt. “Craft-psykologi” vinder frem, og kreative og håndværksmæssige sysler har dokumenterede effekter, når det kommer til at reducere stress og øge trivsel.

#15 Giv din krop en pause fra mad og stimulanser og drik vand nok

Hvis du drikker meget kaffe og spiser sukker eller andre stimulanser, kan det øge dit fysiologiske stressniveau. Det kan gøre det svært at regulere nervesystemet. Til gengæld kan det give ro i krop og sind og holde en pause fra kaffe, energidrikke, cola og lignende. Der er meget, der tyder på, at det at faste delvist (fx. delvis faste med en pause fra mad i 12 timer) kan have en række gavnlige effekter – også på nervesystemet.

Noget så enkelt som at drikke vand nok i løbet af døgnet, kan have en gavnlig effekt på dit nervesystem. Alle vigtige systemer i kroppen har brug for vand for at kunne fungere optimalt, og når du søger for at drikke vand nok, hjælper du hjernen og dit nervesystem med at fungere.

#16 Få søvn nok

Det kan være nemmere sagt at gjort at sove, hvis du først er blevet meget stresset. Hvis du kan, så prioriter din søvn og få mindst 7-8 timers søvn hver nat. Når du sover, rydder hjernen op, og nervesystemet “nulstiller sig selv”. Derfor føler vi os friske og udhvilede, når vi vågner efter en god nats søvn.

#17 Få jordforbindelse

Der er enkelte studier, der har undersøgt effekten af grounding – altså direkte kontakt med jorden enten på bare tæer eller ved at sidde på jorden. De fandt, at det kan have gavnlige effekter. Jeg vil invitere dig til at prøve at gå udenfor i bare tæer og selv mærke effekten på krop og sind. Jeg har også lavet denne podcastepisode, der handler om elementet jord og dets psykologiske effekter.

#18 Find et mantra, der bringer dig ro

Når tankerne myldrer, kan det være godt at finde et fokus. Det at finde et mantra – en sætning – du kan sige til dig selv, kan hjælpe dig med at bringe tankerne i ro. Når tankerne falder til ro, falder kroppen til ro. Du kan vælge de ord, der giver mening for dig. Du kan lytte med her, hvor jeg fortæller om et mantra, jeg selv bruger, og som jeg også lærer deltagere på forløbet RO: Stop stress og find ro med dette mantra

#19 Bevæg dig langsomt

Hektisk aktivitet, hurtig gang og hurtige bevægelser kan stresse dit nervesystemet. Omvendt, når du bevæger dig langsomt og gør ting langsomt. Går langsomt, drikker langsomt, spiser langsomt, taler langsommere – så fortæller det dit nervesystem, at alt er trygt og godt, og det får kroppen til at slappe af.

#20 Gør noget sjovt og livgivende

Vi har en tendens til at tro, at for at komme stress til livs, så skal vi slappe af. Men sjove, livgivende og meningsfulde aktiviteter er grundlæggende for vores trivsel. Også for at forebygge stress og for at sikre en god regulering af nervesystemet. Når vi har det sjovt, glemmer vi os selv. Og det er kun, når vi føler os trygge, vi kan have det ægte sjovt. Der sker ofte det, når vi bliver for stressede, at at det sjove og knap så praktiske ryger ud af vores hverdag. Når du bevidst dyrker ting, du synes er ægte sjove, så hjælper du nervesystemet ind i en rolig tilstand.

---

Jeg håber, du kunne bruge ovenstående og fik inspiration til, og blev mindet om, hvad der kan hjælpe dig med at finde ro og komme tilbage i balance. Både på kort sigt og på lang sigt.