Ep. 43: Min nabo Totoro (1988)
Manage episode 154884003 series 1138168
Så er TEGNEFILMPODCASTEN tilbage med endnu en vaskeægte klassiker, Hayao Miyazakis fantastiske Min nabo Totoro (My Neighbour Totoro / Tonari no Totoro, 1988).
Anime-, Miyazaki, Japan-eksperten Helen McCarthy er med via Skype, og Helen og jeg snakker om baggrunden for Totoro hvor den var en del af en dobbelt-feature med Isao Takahatas Grave of the Fireflies (Hotaru no haka) og hvordan Totoros succes voksede sig så stor at den blev logo for Studio Ghibli. Men vi dykker også ned i filmens brug af Shinto-religion og Japans kultur.
Sidst i podcasten kigger jeg nærmere på karakterdesign og animation af både de to hovedroller, pigerne Mei og Satsuki — samt selvfølgelig Totoro selv.
Derfor ser episode 43 af TEGNEFILMPODCASTEN sådan ud:
- 0:00:00 Intro
- 0:04:09 Anmeldelse af Find Nemo blu-ray
- 0:09:09 Interview med Helen McCarthy: My Neighbour Totoro vs.Grave of the Fireflies, Totoro-merchandise og Totoros voksende popularitet
- 0:22:29 Interview fort.: Shinto-religion og japanske traditioner i Totoro
- 0:36:31 Interview fort.: Totoro som dødsgud (en teori vi ikke tror på!)
- 0:48:29 Karakterdesign + animation: Satsuki og Mei
- 0:56:22 Karakterdesign + animation: Totoro
- 1:02:36 Outro
44 episode